Spar på elregningen

Spar på elregningen

Som nævnt i et tidligere blogindlæg, har jeg fået et eftersmæk på elregningen. Det er ellers ikke sket i flere år. Det har gjort, at jeg har sat fokus på, hvor mit elforbrug kan være steget.

Jeg har derfor sat midt ind i hvordan du og jeg kan spare på elforbruget fremover.

Skift fra gløde- og halogenpærer til energispare- og LED-pærer

Du kan med fordel tjekke hvilke lyskilder, der bliver brugt i boligen. Bruger du de gammeldags glødepærer eller halogenpærer, kan du både i følge Ingeniøren og Energistyrelsen bruge omkring 4-5 gange mindre strøm til belysning, hvis du skifter til elsparepærer eller endnu bedre LED-pærer.

Hvis du eksempelvis har en 60 watt glødepære, skal du dog ikke kigge efter 60 watts LED-pære, men 800 lumen. Det lyder meget mere kompliceret end det egentligt er, da de fleste webshops og butikker har en tydelig guide til hvad der svarer til hvad. Hvis ikke, så kan du evt installere en app på din smartphone, så du altid har den ved hånden, hvis du evt står i supermarkedet og bare skal have købt en ny pære nu og her. Disse apps giver endda mere end blot en “oversættelse “af hvilken type pære du kan udskifte til, men du får simpelthen eksperthjælp fra Energistyrelsen til hvilke typer pærer, der er mest velegnede til hvilket formål. Lys er nemlig ikke bare lys.

App til Android smartphone: Google Store

App til iPhone, iPad og iPod Touch:  iTunes

Men forsvind nu endelig ikke helt, da jeg giver en kort forklaring og oversigt over, hvad der er vigtigt at forholde sig til når du skifter til LED-pærer. Det er nemlig ikke så svært og kompliceret, som du nødvendigvis tror.

Lysssoklens størrelse/fatning: Jeg tror de fleste er godt bekendte med denne. I gamle dage, hvor der stort set kun fandtes 2 forskellige størrelser med skruegevind, var det selvfølgelig en del nemmere. I disse tider, er det dog de sværreste, der ikke kan se at hullet i lampen, hvor pæren skal stikkes/skrues ind, der skal der være et match. Det nemmeste her, er at læse på pæren eller lampen hvad det hedder, men det bliver nogengange med tiden ulæseligt – og så kan det være godt at have beholdt folderen til lampen eller etuiet til den tidligere købte pære.

Disse hedder typisk: E14, E27, GU10, GU5.3/MR16, G9, G4/MR11. Dog ingen grund til at fortvivle over de navne, som lyder som levende væsener når de kommer ned fra en fremmede planet og optræder i et Anders And-blad. De kunne ligeså godt have heddet æbler, pærer, bananer etc.

Lysstyrke /lysstrøm, er de fleste nok bekendte med også, da den med de gammeldags pærer har været angivet i watt. Og du ved sikkert godt at en 25 watts pære giver en mere dæmpet hyggebelysning, mens en 100 watts pære lyser (og varmer) op, med en styrke, der virker til at kunne få en hjemmeværnsmands lygte til eftersøgninger i mørke til at falme. Med LED-pærer måles lysstrømmen i lumen, og det er nemt at finde den rette lumen værdi du skal kigge efter i stedet for watt. Herunder finder du de oversatte værdier på de mest almindelige pærer. Watt forkortes nogengange til w, mens lumen forkortes til lm.

Watt (w) Lumen (lm)
 15  140
25 250
 40 470
60  800
 75 1050
100  1520

Farvegengivelse (Ra/CRI):  Det vigtigste at vide her, er at Ra er en målenhed, der går fra 0 til 100. Et klart udendørs daglys giver bedst farvegengivelse med 100 Ra. En gammeldags glødepære, som desværre er lidt af en strømsluger, har typisk en rigtigt god farvegengivelse på 99 Ra, mens en del elsparepærer typisk har en mere middelmådig farvegengivelse på 80-85 Ra. Dette er årsagen til at energisparepæren nogengange har været forhadt – udover at de gammeldags af dem kunne tage længe om at tænde, og at de indeholder tungmetaller. LED-pærer har til gengæld en tendens til at ligge i den højere ende – og har samtidigt fordelen i den høje energieffektivitet.

Hvis det er vigtigt at farvegengivelse er god, bør du se dig efter en pære med en farvegengivelse på minimum 90 Ra.

Hvis du eksempelvis har brug for at belyse dit sminkebord bedst muligt, er det bedst at komme tættest muligt op på noget, der ligner farvegengivelsen som i sollys. Når du kigger efter pærer med over 90 Ra, vil navnene typisk være noget i stil med Phillips 9XX, Osram 9XX eller lignende. Ellers vil det stå i varedeklarationen. Hvis du vælger et anerkendt mærke, er der størst sandsynlighed for at tallene passer. Her er du også interesseret i at få et relativt varm til neutral farvetone, som du kan læse videre herefter.

Lysfarve:  Lysets farve som af os mennesker opfattes som et sted imellem varm, neutral og kold. Som et praktisk eksempel ser guld varmt ud, mens sølv ser koldt ud. Hvis du kender det i smykker, så kan du også have en kombination af guld og sølv, hvor små dele af hver, giver effekten af neutral.


Den farve vi opfatter i lyset kan måles videnskabeligt i en målestok, der hedder farvetemperatur i måleenheden Kelvin (K). Denne måles på en skala fra 0 til 10.000 K. Des lavere tallet er, des varmere ser lyset ud. Du kan se en lille tabel her som guideline når du skal ud og købe en ny pære.

Farvetone Måleenhed (Kelvin/K)
 Varme farver (glødepærer)  2.700-3.200
 Neutrale farver 3.500-4.000
 Kolde farver (dagslys)  4.000-5.000

Spredningsvinkel: Åh, nej, ikke flere tekniske udtryk, men den er faktisk utroligt nem. Bare husk på hjemmeværnsmanden og hans lygte til eftersøgning i mørket. Forskellen på din 100 watts pære og hans lygte er i grove træk spredningsvinklen. Han lyser nemlig kun en lille plet op, mens en almindelig pære spreder lyset i et helt rum. Som tommelfingerregel skal du bruge mindst 180° grader til almindelig spredt belysnings, mens en del mindre er egnet til spotlys.

Så, nu er du også nærmest raketvidenskabsekspert i at vælge den rette LED-pære eller energisparepære, men lad nu være med at håne manden for meget. Slet ikke hvis han er elektriker.

Der er dog lige et par småting du måske også skal huske på. Tjek hvordan de pærer du køber er energimærket. A er bedst og B næstbedst. Hvis du bruger en lysdæmper, er det også forskelligt om en pære understøtter denne funktion.

Lige en sidste ting om pærer i dag – levetid vs prisen på pæren:

Når du kigger på prisen på pæren, bør du sætte det op imod levetiden og det du sparer på elregningen igennem dets levetid. Sparepærer giver typisk mindst 10.000 timers lys, mens LED-pærer klarer  25.000 timer eller opefter. LED-pærer er altså i snit 2,5 gang så attraktiv når det gælder levetid og giver også generelt en bedre farvegengivelse.

 Og lige lidt mere: du kan få tilskud til energioptimering i visse situationer

Du kan få tilskud til at få energioptimeret din bolig. Jeg ved ikke om det kun gælder ejerboliger, men der er i hvert fald et felt, hvor du også får tilskud, hvis du skal have udskiftet boligens glødepærer til LED- eller energisparepærer. Jeg synes ikke selv det er så relevant for mig, da jeg bor til leje og planlægger at flytte til en skøn bolig med udsigt til Limfjorden indenfor de næste 2 år. Derfor synes jeg nu alligevel du skal have tippet. Udover udskiftning af pærerne går det ud på at du kan få tilskud til både at få bedre fjernvarme, nye vinduer og isolering. Lidt mere omfattende end det jeg har brug for lige nu.

 

Spar på elregningen
Spar på den giftigt store elregning

Andre steder du kan spare på strømmen

Køkken

Sørg for at bruge elkedel når der skal koges vand, og sørg for at kun fylde bunden med vand og bruge grydelåg når du skal koge kartofler og grøntsager. Hvis du damper dine grøntsager, er det heller ikke nødvendigt at fylde nederste gryde med vand. Der skal bare lige vand nok til at der stadigvæk er lidt vand tilbage i bunden af gryden når resten af gryden og dampindsatsen er fyldt med damp. Du kan ikke bruge tricket til pasta, hvor du har brug for at fylde gryden med masser af vand. Du kan dog både spare tid og energi, hvis du koger vandet op i en elkedel. Du kan heller ikke bruge tricket når du koger æg. Jeg har i hvert fald forsøgt, og havde ikke meget held med det. Måske virker det, hvis du har et meget tætsluttende grydelåg.

Medmindre du har et gaskomfur (som ikke kræver en god flad bund på gryder og pander, og som ikke bruger ret meget strøm), kan du tjekke at alle gryder og pander ligger helt plant på komfuret. Ellers går der en del varme til spilde, og så tager det i øvrigt også længere tid at få tilberedt maden.

Sørg for at tø madvarer fra fryseren op i køleskabet. Det sparer både på energien og oftest har maden bedre af en langsom optøning.

Hvis du har opvaskemaskine, bør du tjekke energimærket på den og overveje om den skal skiftes ud. Overvej også om de opvaskeprogrammer du bruger evt lige behøver at være de varmeste og med længst varighed.

Stuen

TV, video og computer etc behøver måske ikke at stå på stand-by i al den tid du alligevel ikke bruger dem. Her kan du overveje at anskaffe og tilslutte elspareskinner. Det er ikke spor avanceret. Den skal bare købes, sættes i elstikket og bruges ligesom en ganske almindelig strømforlængerledning. Sådan en sørger for at når du ikke bruger apparaterne, så slukkes der automatisk for strømmen.

Badeværelse/bryggers/kælder

Hvis du har vaskemaskine, så sørg for at fylde den op ved vask. Har du ekstrasnavset og hvidt tøj, kan det gavne at lægge det i blød i vand tilsat soda i nogle timer først. Det gør tøjet pænt hvidt. Får du pletter på tøjet, så sørg for at fjerne dem med det samme med danskvand, koldt rindende vand, glycering eller pletfjerner. Vanish på spray er supergodt, men husk at læse brugsanvisningen. I nogle tilfælde må midlet kun være på stoffet i maks 5 minutter, og du ønsker jo ikke at ødelægge dit tøj.

Tørretumbler er superbekvemmeligt at have, men nogengange er det lige så godt eller bedre at hænge vasketøjet til tørre udendørs eller på et indendørs tørrestativ. Så undgår du i øvrigt også slitage af vasketøjet.

 
54