Billig stepbænk

Jeg skal i gang med at træne igen. Seriøst. Jeg er nået til et stadie, hvor jeg har brugt alt for lang tid foran computeren hver dag og stille og roligt “glemt” at træne.  Jeg er blevet træt og uoplagt af at tage på og komme i dårlig form. Jeg gruer også for at der engang bliver sommer igen, hvor bikinien skal luftes.

Jeg var oprindeligt på udkig efter en billig men god stepmaskine. Jeg var dog ikke sikker på om det skulle være en mini-stepper eller en af dem med håndtag. Jeg købte engang en alt for billig mini step-maskine i et supermarked. Desværre brændte den allerede sammen i løbet af 14 dage. Jeg har da heller ikke set supermarkedet forsøge at sælge den model igen. Nu har jeg set man kan købe nogen lidt dyrere på nettet. Priserne ser bestemt helt rimelige ud, og jeg tror de er en del bedre.

Det der afholdt mig fra at vælge en stepbænk fremfor en ministepper var oprindeligt, at jeg ikke troede jeg kunne se TV samtidigt med at jeg trænede. Dette har vist sig ikke at holde stik.

Købte nemlig en billig stepbænk – og det er jeg glad for.

Fordele ved ministepper

Det jeg rigtigt godt kan lide ved en ministep-maskine, er at du kan stå og træne mens du ser TV. Det er fuldt ud muligt at koncentrere sig om at se en film eller TV-udsendelse mens man træner. Jeg kan godt lide at være fri for at kede mig.

Jeg har da også fundet et par lovende modeller. Her er en til en superbillig pris, mens den anden gør at jeg også får trænet ryggen og maven de skrå mavemuskler. Prisen er ganske vist lidt højere, men det er gevinsten værd at få trænet sin “core”. Ikke et ord om timeglas-figur *host*

Her er en kort video, hvor du hurtigt får et overblik over forskellen på ministep vs corestep.

Fordelene ved stepmaskiner

En “rigtig” stepmaskine fåes i rigtigt mange forskellige kvaliteter og priser. Jeg har da også fundet nogen, hvor jeg på nettet fandt frem til at der var kæderaslen og den slags. Der er rigtigt meget forskel på hvordan de er bygget op også. Nogle er nærmest som en cykel med kæde, mens andre også har magneter og mere avancerede systemer, der gør du kan bestemme hvilken belastning du er udsat for og også gør træningen mere interessant med computer.

Udover holdbarhed varierer, er der også stor forskel på brugeroplevelsen og nytteværdien af træningen.

Hvis kampvægten er over 100kg er løsningen også en “rigtig”, da de ministeppers jeg har set på ikke kan holde til den vægt.

Udover en stepmaskine er følgende “Nice to haves”

Løbe og gåbånd

Jeg har et tilfælde med folk med løbe- og gåbånd, hvor de så står og går mens de arbejder ved computeren eller læser. Den idé har jeg bare svært ved at se fungere for mig i praksis. Jeg tror bare ordene bliver til flittigt bevægende myrer på skærmen. Dog kan jeg sagtens se det fungere mens man ser film eller lignende. Når man er rigtigt godt i gang med at løbe, er det superhårdt at undvære at kunne komme ud på en løbetur, hvis vejret umuliggør det pga isslag, mangel på sigtbarhed pga tåge etc. Du slipper også for at døje med løse hunde og at skulle stoppe for røde trafiklys. Derudover kan det være nemmere at træne intervaltræning, og belastning på knæ og led er ikke så hårdt som på beton og asfalt.

Sandsæk og boksesæk

Jeg har haft en kunde, der havde sådan en på sin terrasse. Jeg synes det er lidt sejt, og kunne også have glæde af at slå løs på sådan en engang imellem når tingene går langt fra som smurt. Det kunne selvfølgelig også være lidt blæret at træne teknikker som i filmen “Million Dollar Baby”, men ærligt, så ved jeg ikke noget om boksning. Jeg har dog trænet Taekwondo engang og er dybt fascineret af Jean Claude van Damme og hans lækre spark. Men ærligt, så tror jeg en boksesæk kun er en romantisk drøm – og måske en overboers mareridt, nårjeg en dag flytter i lejlighed.

En sådan vil helt sikkert pynte på et kontor, hvor det vil være respektindgydende – medmindre det er for tydeligt hvor meget man har tabt sig udover livremmen.

Mit nuværende træningsudstyr

Stepbænk

Jeg ejer en stepbænk, og den er jeg glad for. Jeg kan dog kun træne og evt se musikvideo eller træningsvideo mens jeg bruger den. Det er også fint engang imellem, hvor man bare har brug for at koble mentalt af.  Jeg bruger en gummimåtte under den – og nogengange bruger jeg også håndvægte og en kettlebell samtidigt.

Jeg kan varmt anbefale at købe en stepbænk også. Det giver rigtigt gode muligheder for at få sved på panden, trænet lår og baller, samt hele overkroppen. Og så træner det også ens koordinationsevner. Der er rigtigt god gevinst ved at bruge stepbænk. Det eneste minus er at jeg ikke kan se film eller TV imens jeg træner, og så kan det godt gå hen og blive kedeligt. Variation er godt.

Løbesko

Ja, jeg har da løbesko og løbetøj, men må erkende at det nok ikke er så meget mig mere. I hvert fald ikke i samme omfang som da jeg var yngre, hvor jeg gennemførte et par marathons. I dag synes jeg langdistanceløb er for tidskrævende en interesse. Jeg har ganske enkelt fundet andet at få min tid til at gå med. Jeg vil dog gerne løbe regelmæssige og korte ture, da det er sundt for kredsløbet. Lige nu er jeg dog bare nået dertil, hvor det at løbe er for tungt at komme i gang med som det første.

Jeg kan godt tage en løbetur engang imellem, og har da også aerobics videoer jeg kan følge. Det gør jeg også engang imellem – og nyder det da. Engang imellem har jeg bare mest lyst til bare at svede derudaf uden at skulle tænke på trafik og at følge en overskudsaftig aerobicsinstruktørs nogengange avancerede bevægelser.

Nogengange vil jeg bare gerne knokle hovedløst derudaf i 20 minutter eller længere.

Kettlebell

Jeg ejer kun 1 enkelt kettlebell i den lettere ende. Det er sådan en gul Reebook en, jeg bestilte online – og den var lige så fiks at se på som på billedet, men jeg var noget overrasket over at den ikke var meget større end en en tekop. Jeg lover dig, at du ikke føler dig macho – eller intimideret over at løfte rundt på den 🙂

Tanken var lidt at jeg skulle begynde at træne med den ene, og senere supplere op med tungere vægte. Jeg synes dog den er mere end rigeligt for mig på nuværende tidspunkt. Jeg har oprettet skønheds- og fitness-bloggen MakeOver.guru, og det er ikke planen at jeg skal ligne en machomand. Faktisk er planen med bloggen at komme i gang med at holde fokus på at få gennemført min træning fast.

Hulahopring med vægt og pilatesbold

Jeg er sikker på at der findes mennesker derude, som har stor glæde af ovennævnte. Jeg har da også hørt at det er helt vildt effektivt og sjovt at træne med. Her i hjemmet er de dog ting jeg engang imellem kigger på og tænker “Hall of Shame” og overvejer om jeg nogensinde kommer i gang med dem, eller om jeg skal give dem væk. Jeg beholder dem dog lidt endnu. Det kan jo være jeg en dag begynder at se pointen. Mest sandsynligt er dog nok at det bare ikke bliver mig – og hurra da for forskellighederne.

Udover det, har jeg et arsenal af træningsvideoer. Charlotte Bircow har lavet rigtigt mange træningsvideoer, så der er noget til enhver smag. Jeg kan godt lide dem med kickboxing og low impact træning, mens dansekurserne ikke faldt i ret god jord herfra. Det er så fordelen ved at du kan prøve de forskellige af, så du ved hvad vil købe, hvis du ikke vil fortsætte medlemsskabet.

Jeg har (og får sandsynligvis aldrig)

Træningsbænk

Jeg meldte mig engang ind i et styrketræningscenter. Der var vist ikke noget, der hed fitnesscenter dengang. Jeg glemmer aldrig den ene gang jeg lå med ryggen på træningsbænken og løftede håndvægte. Selvom træneren var flink og kom og rettede mig lidt, nåede jeg alligevel at mærke at jeg kedede mig for gevaldigt. Kan bare huske turen ud omklædningsrum og bad, samt den følelse af at det nok ikke lige blev mig, der blev bodybuilder nogensinde.

Motionscykel

Der findes mennesker, der elsker at cykle. Faktisk så meget at de ligefrem gør det frivilligt og helt uden at skulle fra punkt A til punkt B. Næeh, de tager endda ud i en skov og cykler op og ned og fremad og tilbage igen. Jeg lærte at hade at cykle fra barnsben.

Sparefeber.dk